Husene er vidt forskelligt indrettet.
Charmen ved de danske feriehuse er netop, at indretningen varierer alt efter ejerens smag. Tendensen er dog efterhånden, at jo mere udstyr/komfort, jo bedre udlejning.
Vi anbefaler at udstyre huset med internet, som er meget efterspurgte af vore kunder.
Huset skal generelt være udstyret med gode og praktiske møbler i såvel sofagruppe som spiseafdeling, da størstedelen af lejerne er børnefamilier. Desuden er en god belysning i alle rummene vigtig, det være sig både hyggebelysning og/samt arbejdsbelysning.
Køkken
Til et velfungerende køkken hører bl.a. køleskab m/frys, elkomfur med 3-4 kogeplader, bageovn, kaffemaskine samt tilstrækkeligt udstyr (service, bestik, gryder, pander, glas m.m.) til min. det antal personer, huset udlejes til.
Det er yderst vigtigt, at køkkenbeholdningen er suppleret op, og desuden er rent ved lejernes ankomst.
Soveværelser
Alt efter plads og antal soveværelser er dobbeltsenge og enkeltsenge klart at foretrække. Sengefordelingen er noget, lejerne lægger vægt på, når feriehuset udvælges. Sengene skal altid være udstyret med gode madrasser. En søvnløs nat på en dårlig madras er med til at give kunden en dårlig oplevelse af ferieopholdet. HUSK læselampe ved sengen – denne er uundværlig, når ”godnatkapitlet” skal læses.
Badeværelse
Badeværelset skal fungere på lige fod med det, man har derhjemme. Dvs. der skal være knager til håndklæder, skabsplads, krus til tandbørster, stik til barbermaskine/ føntørrer og god belysning.
Inventarliste – hvad bør der være i huset?
Rengøringsartikler
Soveværelse/Værelser
Køkken
Det anbefales, at man har en ekstrabeholdning af køkkengrej. Der bør som udgangspunkt være til dobbelt så mange personer, som huset er beregnet til.