Højt beliggende ved Fejrup Strand på det nordvestlige Helgenæs og med skøn udsigt over Begtrup Vig finder man dette ældre, traditionelle feriehus med hygge og atmosfære. Både hovedhus og anneks har eget badeværelse og er forbundet via en dejlig træterrasse med havemøbler, liggestole og parasol. Der er fine opholdsarealer og lækroge omkring husene, på den store grund er der opstillet trampolin, og desuden er der aflåseligt udhus med diverse spil og legeredskaber. Et godt valg for den store eller to familier.
Hovedhuset rummer stor, lys stue med havudsigt, spiseplads til 8 personer, sofamøblement og lænestole, brændeovn, TV med danske (kun gratis) kanaler samt radio. I halvåben forbindelse med stuen er der praktisk og velindrettet køkken med komfur med keramiske kogeplader og ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og mikrobølgeovn. To lyse soveværelser, 1 med 2 enkeltsenge og 1 med 1 enkeltseng samt køjeseng. Pænt, ældre flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme. Annekset har lille stue med havudsigt, TV med danske (kun gratis) og tyske kanaler, samt et lille thekøkken i entréen. Nyere flisebadeværelse med gulvvarme og bruseniche. Desuden er her 1 værelse med dobbeltseng og 1 værelse med 2 enkeltsenge, hvilket sammenlagt med hovedhuset giver 8 sovepladser. Der er varmepumpe i begge huse. Internetadgang.
Her bor I ud til Begtrup Vig og midt i Molslandet med kort afstand til Nationalpark Mols Bjerges enestående natur. Området byder på gode badestrande og et væld af aktivitetsmuligheder, bl.a. skønne vandre- og cykelruter, ridning på islandske heste samt leje af cykler, kajak eller jolle med motor. Gode indkøbsmuligheder i Knebel og Tved, og kun en kortere køretur til Ebeltofts hyggelige toppede brostensgader.
Huset ligger i total skygge det meste af dagen - ikke helt det, som man forventer ved et sommerhus. Der var ingen brugbar have.