Dette ældre, nyrenoverede feriehus i traditionel stil er centralt beliggende på skøn, velplejet naturgrund i udkanten af Ebeltoft. Her er kun få kilometer til dejlige badestrande og et kølleslag til Ebeltoft Golfklubs smukt kuperede baner. Dejlig, delvist overdækket, sydvendt terrasse samt vestvendt terrasse med havemøbler, liggestol, parasol og grill/pejs. På grunden er der desuden bålplads.
Huset fremstår lyst, indbydende og velindrettet med hyggelig stue med udgang til terrasse og have. Her er spiseplads til 4 personer, brændeovn, fjernsyn med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler, DVD-afspiller og radio. I åben forbindelse med stuen ligger det nye køkken med keramisk komfur, ovn og køle-/fryseskab. De 4 sovepladser fordeler sig på 2 dejlige, rummelige soveværelser med dobbeltseng. Stort og virkelig pænt badeværelse med bruseniche, gulvvarme og en ægte, nordisk træfyret sauna. Med indgang fra den ene terrasse finder man desuden et pragtfuldt drivhus, der fungerer som udestue. Der er internetadgang.
Her bor man i ”smørhullet” mellem Ebeltoft med sine smukke, gamle huse, toppede brosten og dejlige sandstrand ud til Ebeltoft Vig, og Kattegats flotte kyststrækninger og strande. Man er få minutter fra både gode indkøbsmuligheder og et væld af oplevelser og aktiviteter, hvad enten man er til strandliv, fiskeri, golf eller vandre- og cykelture.
Vi var meget posetive over hvor fint det hele var og gjort klar til udlejning, og dog var der en masse personlige ting i huset som gjorde det hyggeligt. Man kunne se at de som ejer huset kærer om det. Så super dejligt.