Oplev Ebeltoft uden for højsæson

Planlægger du at tage på ferie på Djursland, så er det værd at overveje et ophold uden for højsæson. Her kan du opleve de samme flotte kystlandskaber, naturområder og seværdigheder, som i højsæsonen, men til gengæld får du mere ro og billigere sommerhuse.

Booker du et sommerhus i vinterhalvåret vil der være færre mennesker, mere tid til hinanden og god tid til indendørsaktiviteter. Hos Ebeltoft Ferieudlejning tilbyder vi mange sommerhuse, som har aktivitetsrum, sauna, spa eller andre wellness faciliteter - og det betyder luksus til mere budgetvenlig pris. Du kan også vælge at drage ud af huset og besøge byens historiske museer og hyggelige restauranter. Og faktisk kan hunde løb frit på de fleste danske strande fra 1. oktober til 31. marts. Lavsæson er derfor også et oplagt tidspunkt at tage din hund med på ferie!

Se alle sommerhuse
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Tilbring vintermånederne i sommerhus

Sommerhusferie i vintersæsonen kan noget helt særligt. Det kalder på et langsomt tempo og masser af tid med hinanden - uden at stresse og uden at skulle nå noget. Tilbring en vinteruge i et sommerhus, og nyd nogle dejlige dage med hyggelige aktiviteter indendørs.

Indendørsoplevelser

Holder du ferie i et sommerhus i vintermånederne kan du blive indendørs med god samvittighed, og der er masser af hyggelige ting, du kan fortage dig! Uanset hvilket sommerhus, du vælger, vil du kunne nyde en langsom morgen, varm kakao og fælles madlavning. Sæt en gryde over, lad det stå og simre, og mærk varmen i rummet, knitrende lyde fra pejsen og en god film i fjernsynet. 

Når det er koldt uden for, fungerer sommerhuset som en god base til hyggestunder for hele familien. Find tæpper frem, tænd stearinlys, start på et puslespil eller dyst mod hinanden i et brætspil. Vælger du et sommerhus med pool, spa eller sauna, kan indendørs luksus også være vinterens store trumfkort. Udfold din indre vandhund i den opvarmede pool, eller forkæl dig selv i det boblende vand efterfulgt af en afslappende tur i sauna. 

Book et sommerhus med indendørs luksus
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Oplev Fregatten Jylland

En oplagt indendørs aktivitet til din ferie kunne være Fregatten Jylland, som er et historisk museum på gyngende grund. Hop med ombord, og bliv klogere på historien bag verdens længst bevarede træskib, bygget i 1860. På skibet har du adgang til mandskabsrum, kabys og meget mere - og du vil altså mærke livet på skibet helt tæt på. Tilknyttet fregatten er også en museumsbutik og en lille indendørs café, hvor du kan nyde en dejlig forfriskning efter dit besøg. 

Besøg Fregatten Jyllands hjemmeside

Oplev Glas - Museet for glaskunst

Museet for glaskunst i Ebeltoft er også et besøg værd! Når vinden rusker udenfor, kan du gå rundt på museet i ro og varme, imens du oplever moderne glaskunst. Den kunst, du finder på museet, er skabt af kunstnere fra hele verden, og løbende kommer der nye udstillinger til. I løbet af året hænder det også, at nogle af kunstenerne arbejder i museets værksteder - og gør det de, er du også velkommen til at kigge på, imens det flydende glas bliver til færdig kunst. Tag en tur derind, nyd glaskunsten og find en lille glasgave til dig selv eller en du holder af i museets butik.

Besøg Glas' hjemmeside

Familieferie - en ferie med nærvær og ro

Tag hele familien med på sommerhusferie i vinterhalvåret. Vi har sommerhuse til både den lille og store familie - og endda til flere generationer. Se vores udvalg af store sommerhuse. 

Uden for højsæson er der færre mennesker i ferieområderne, og I kan derfor sagtens slippe hunden løs på stranden eller lade børnene lege i klitterne i ro og fred. Fyr op i pejsen, og tag et slag 500 med udsigt ud over det østjyske vinterlandskab. 

Har du nogle arbejdsopgaver, du ikke kan løbe fra, så kan sommerhuset også udgøre et dejligt skift i omgivelser. Hop på sommerhusets Wifi, mærk roen, tag på gåture lands vestkysten i pauserne og nyd en fyraften i skønne naturomgivelser. 

Se sommerhuse i Ebeltoft og omegn