Børnevenlig ferie

Velkommen til en anderledes og hyggelig ferie i børnehøjde...

Feriehusejerne og vi bestræber os fortsat på at gennemføre forbedringer, der tager hensyn til børnefamilier. Fordi rammerne om ferien skal være i orden.

I det børnevenlige hus kan familiens egen rytme opretholdes. I har eget køkken og kan spise, når det passer med jeres vaner. Børnene kan lege i trygge omgivelser og sove til middag i fred og ro, mens forældrene kan slappe af i haven eller på terrassen. Udover dette er der mange huse, der har andet børnevenligt udstyr. Flere og flere af vore feriehusejere er blevet rigtig gode til at finde på nye tiltag, der kan forbedre familieferien.

Til vores små gæster har vi en særlig velkomstpakke med lidt sjov til ferien. Glæd jer til en familievenlig ferie i gode omgivelser.

Børnefamilier har særlige ønsker og behov, når det gælder ferie. Derfor har Ebeltoft Feriehusudlejning opfundet konceptet BØRNEVENLIGE HUSE. 

Minimumskrav: 
I huse, der er godkendt som børnevenlige, skal følgende krav være opfyldt: 

  • Vaskemaskine
  • Sandkasse med låg og fint sand
  • Gynge
  • Høj barnestol
  • Barneseng
  • Babybadekar
  • I huse med to etager: Gitterlåge foran trappen.

Rabat på sjove ferieoplevelser for hele familien. 
Som gæster i Ebeltoft Feriehusudlejnings børnevenlige feriehuse er der ekstra fordele at hente. Vi kan således tilbyde rabat på entreen til en række af Danmarks mest populære attraktioner. 
Det kræver blot, at I bestiller oplevelsen samtidig med huset eller at I under ferien kommer indenfor på kontoret i jeres ferieområde og køber billetter. Vil I undgå kø både på attraktionen og på Ebeltoft Feriehusudlejning kontoret, er det altid en god idé at bestille på forhånd. Og husk, at der altid er hjælp og gode idéer at hente i jeres lokale Ebeltoft Feriehusudlejnings bureau. Læs mere om oplevelser her.