Med den skønneste udsigt over vandet og helt til Århus havn, finder man dette yderst velholdte feriehus. Her bydes man indenfor i en velindrettet lys stue med gode møbler, brændeovn og varmepumpe, og hvorfra der er udgang til en dejlig stor terrasse med havemøbler. I forbindelse med stuen ligger køkkenafdelingen med b.la. opvaskemaskine. Husets sovepladser finder man i tre gode værelser, heraf to værelser med en dobbeltseng og et værelse med en god sovesofa. De sidste sovepladser finder man i et hyggeligt nybygget anneks med eget toilet og bad. Et virkelig ideelt sted til nogle lidt større børn. Stort flot badeværelse med gulvvarme samt spabad. Desuden et dejligt bryggers med vaskemaskine. Til de små feriegæster er der høj barnestol og barneseng. Der er internet i huset. På grunden finder man det skønneste "grillhus". Her er der mulighed for i alt slags vind og vejr at samles til hyggelige måltider omkring grillen. Fra huset er der 5 min kørsel til Ebeltoft
Området omkring Øer, er et hyggeligt og populært ferieområde tæt på skov og strand. Stranden er kendetegnet af lavt vand og sandstrand. Dog kan stranden visse steder være en blanding af sten og sand. Er man til cykling på mountainbike cykler, finder man i området en 13 km lang bane, som er inddelt i forskellige sværhedsgrader. På havnen finder man flere gode spisesteder og små specialbutikker og ikke mindst Fregatten Jylland samt Glasmuseet. I centrum finder man Det gamle Rådhus, hvor folk kommer fra nær og fjern, for at blive gift. Der er ca. 20 min kørsel til Ree Park, hvor det er muligt at komme tæt på de vilde dyr og en lille times kørsel til henholdsvis Kattegatcentret i Grenaa samt Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland.