Nyere og ualmindelig velholdt, rummeligt feriehus på naturgrund ved Øer med kort afstand til sandklitter og børnevenlig badestrand. Et lyst og virkelig smagfuldt indrettet hus, som er omgivet af stor, sydvestvendt, delvist overdækket træ-/fliseterrasse med havemøbler, liggestole, parasol og grill, hvor man kan nyde solen fra morgen til aften. På grunden er der desuden et aflåseligt skur.
Lys og skøn stue i åben forbindelse med køkken og med udgang til terrassen. Her er ligesom i resten af huset lofter til kip og indrettet med brændeovn, spiseafdeling til 6 personer, dejligt sofamøblement og TV med chromecaster. Nyt, veludstyret køkken med keramiske kogeplader og ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Husets 6 sovepladser fordeler sig på 3 dejlige soveværelser med dobbeltseng. Stort, lækkert badeværelse med skabsarrangement og bruseniche, spabad og sauna samt lidt mindre badeværelse med bruseniche, begge vådrum med gulvvarme. I lille bryggers med indgang fra terrasse finder man vaskemaskine og tørretumbler, og til de mindste gæster er der højstol. Huset har varmepumpe. Internetadgang.
Huset er beliggende ca. 600 meter fra Øer Strand i et kuperet og smukt naturområde og kun få kilometer syd for Ebeltoft med de hyggelige, brostensbelagte gader og gode indkøbsmuligheder. Øer Strand er kendetegnet ved lavt vand, store sandbanker og et rigt fugleliv. Her er gode muligheder for fiskeri og vandaktiviteter, og hele området indbyder til dejlige cykel- og vandreture.