Velholdt og veludstyret feriehus beliggende i det smukke landskab ved Øer og bare 150 meter fra den børnevenlige Øer Strand. Stor, dejlig, delvist overdækket syd- og vestvendt træterrasse med havemøbler, liggestole, parasol og grill. På grunden er der desuden sandkasse til de mindste.
De 88 kvm. rummer blandt andet lys og velmøbleret opholdsstue med udgang til terrasse. Her er spiseplads til 8 personer, brændeovn, TV med danske og tyske kanaler, DVD- og CD-afspiller samt radio. Det rummelige, veludstyrede køkken ligger i åben forbindelse med stuen og har keramisk komfur med ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine, samt mikrobølgeovn. Stort, dejligt badeværelse med bruseniche, spa og sauna samt mindre badeværelse med bruseniche. Der er gulvvarme i begge badeværelser. Desuden et praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. De 8 sovepladser fordeler sig på stort, lyst soveværelse med dobbeltseng, 2 mindre værelser med 2 enkeltsenge, foruden et hyggeligt lille anneks med 2 enkeltsenge. Huset har desuden barneseng og højstol. Internetadgang.
Det naturskønne område ved Øer ligger kun få kilometer fra Ebeltofts hyggelige gader og gode indkøbsmuligheder. Øer Strand er kendetegnet ved lavt vand, store sandbanker og et rigt fugleliv og byder på gode muligheder for fiskeri. For cykelentusiasterne ligger en af Danmarks bedste mountainbike-trails ganske tæt på.