Velholdt og nymoderniseret feriehus, højt beliggende på dejlig, velplejet naturgrund med skøn udsigt over Begtrup Vig og kun 150 meter fra børnevenlig badestrand. Stor, dejlig, sydvestvendt og delvist overdækket træterrasse med havemøbler, liggestol, parasol og grill samt mindre, østvendt fliseterrasse, hvor der er installeret udendørs bruser. Huset har desuden et aflåseligt skur.
Stor, lys stue med lofter til kip og stort vinduesparti med havudsigt samt udgang til terrasse. Bekvemt og rummeligt sofamøblement med lænestole, brændeovn, TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler, CD-afspiller samt radio. I halvåben forbindelse med opholdsstuen er der en hyggelig spisestue til 6 personer. Nyt, dejligt og velindrettet køkken med god arbejdsplads og udgang til terrasse samt komfur med keramiske kogeplader og ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. De 6 sovepladser fordeler sig på 1 stort soveværelse med dobbeltseng samt 1 værelse med 2 enkeltsenge og 1 køjeseng. Lækkert, nyt badeværelse med skabsarrangement, bruseniche og vaskemaskine. Huset har varmepumpe med aircondition. Internetadgang.
Her bor I lige ud til Begtrup Vig og midt i Molslandet med kort afstand til Nationalpark Mols Bjerges enestående natur. Området byder på gode badestrande og et væld af aktivitetsmuligheder, bl.a. skønne vandre- og cykelruter, ridning på islandske heste samt leje af cykler, kajak eller jolle med motor. Gode indkøbsmuligheder i Knebel og Tved, og kun en kortere køretur til Ebeltofts hyggelige toppede brostensgader.