Dette usædvanligt rummelige, lyse og skønne feriehus ligger højt på skrånende og velplejet naturgrund i bakkerne ved Handrup Strand med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig. Stor, lukket udsigtsterrasse med udgang fra den nytilbyggede spisestue, der også fungerer som havestue med panoramaudsigt. Terrassen har havemøbler, liggestole, parasol og grill. Et helt specielt og gennemført hus.
Husets hjerte er den store, lyse stue med den fantastiske udsigt. Her er spiseplads til 8 personer, dejligt sofamøblement, brændeovn, fjernsyn med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler samt radio. I åben forbindelse med stuen finder man stort, velindrettet og -udstyret køkken med keramiske kogeplader, indbygningsovn, køleskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Desuden spiseplads til 4 personer. Huset råder over 4 soverum – 2 gode værelser med dobbeltseng samt 2 værelser med 1 enkeltseng, i alt 6 sovepladser. Stort, lækkert flisebadeværelse med gulvvarme samt bruseniche, spa og vaskemaskine. Der er internetadgang.
Handrup Strand, en af områdets fineste og mest børnevenlige badestrande med god fast sandbund, ligger kun 400 meter væk, lunt og godt beskyttet i bunden af Ebeltoft Vig. Her ligger også Nato-Molen, som er åben for fiskeri. Med kort afstand til både Ebeltoft og Nationalpark Mols Bjerges skønne natur er man inden for rækkevidde af både gode indkøbsmuligheder og et væld af oplevelser og aktiviteter.
En virkelig dejlig sommerhus, i skønne omgivelser. Vi her haft en dejlig ferie.
Dejligt sommerhus og område. Men der manglede et skab/kommode i hvert af de 4 soveværelser. Der var ingen steder vi kunne pakke ud. Og vi var 6 menneskjer
Fantastisk udsigt og skøn stor terrasse. Fint badeværelse og gode værelser.
Fantastisk hus og beliggenhed/udsigt. Ejer bør kigge på terrassen, hvor nogle brædder virker mørnede, selvom der er brugt kvalitetsmateriale.
Vi synes hele Ebeltoft og Molsbjerge området er rigtig lækkert. Flot natur med vand alle steder og vi møder kun venlige mennesker overalt.
Manglende rengøring selv om huset var meldt klar Der var ingen skabe eller knager i hele huset Men ellers et dejligt hus med skøn udsigt