Nyere, velholdt og virkelig spændende hus i forskudte plan beliggende på skrånende naturgrund med udsigt over det smukke landskab i Stødov Bakker på det sydvestlige Helgenæs. Stor, skøn træterrasse med udendørs pejs, havemøbler, liggestole, parasol og grill. Desuden er der etableret en hævet terrasse/platform midt i terrænet med gangbro, og til børnene er der gynger på grunden. En sand naturoase, hvor man både kan slappe af og dyrke udendørs aktiviteter.
Huset fremstår overalt åbent, rummeligt og indbydende med højt til loftet og masser af lysindfald. Den smukt møblerede opholdsstue med udgang til terrasse ligger i åben forbindelse med køkken og har spiseafdeling til 4 personer, brændeovn, dejligt sofamøblement med lænestole, TV med danske (kun gratis) kanaler, CD-afspiller og radio. Det velindrettede, rustikke køkken har klinkegulv med gulvvarme samt komfur med keramiske kogeplader og ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. Fra stuen går man et halvt plan op til åben gang med adgang til 2 dejlige soveværelser, begge med dobbeltseng, samt stort, lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Huset har varmepumpe med aircondition. Der er barnestol til de mindste.
Helgenæs med de flotte, bakkede landskaber er for naturelskere, hvad enten man vil bade, vandre, cykle, eller tage på fisketur – her er bl.a. mulighed for at fange hummer. Man er tæt på den enestående Nationalpark Mols Bjerge og kun en kortere køretur fra hyggelige Ebeltoft med den gamle bymidte. Gode lokale indkøbsmuligheder i Kongsgårde og Knebel.
En dejlig feriebolig i et meget smukt naturområde
Der var en utrolig rolig atmosfære i huset/området og der var en fantastisk udsigt udover en dejlig naturgrund.
Et dejligt sted hvis man ønsker skøn natur samt ro/fred
Fantastisk dejlig sted - fred, ro og meget hyggeligt.
Fantastisk sommerhus og skøn beliggenhed.
Det fineste lille sommerhus i det mest perfekte område. Alt var i tiptop. Der var ikke internet (bevidst valg fra forældrenes side) og ungerne havde en fest på gyngerne og bare det at være sammen.