Højtbeliggende sommerhus med enestående panoramaudsigt over Ebeltoft Vig. Fra stort set alle rum i huset kan udsigten til Samsø, Tunø og Helgenæs nydes. Også fra terrassen, der strækker sig langs hele sydsiden af huset, kan havudsigten og solen nydes hele dagen. Huset er indrettet med stor vinkelstue, der har vinduespartier mod vandet. Det lyse og velindrettede køkken, der ligger i åben forbindelse med spisepladsen i stuen, er udstyret med opvaskemaskine og mikrobølgeovn. En mellemgang giver adgang til tre gode soveværelser: 2 med dobbeltseng og et med enkeltsenge. I forbindelse med soveværelserne er der et dejligt, stort, hvidt badeværelse fra 2011 med gulvvarme, brusebad, bidet og vaskemaskine. Der er fin badestrand langs hele vigen fra Ebeltoft til Femmøller Strand. Stranden er børnevenlig, og hvert forår bliver der sat en god badebro op. Langs hele kysten kan man benytte sig af den anlagte cykelsti. Cykelstien går til den charmerende handelsby Ebeltoft, der har masser af indkøbsmuligheder i de brostensbelagte gader. Eller man kan vælge en tur til Mols Bjerge Nationalpark, hvor mange fantastiske naturoplevelser venter. Velkommen til mange, dejlige fridage ved Ebeltoft Vig.
Terrasse og flisegange og generalt alt udenfor trængte til vedligeholdelse også et råddent gyngestativ.Inde i huset manglede der gardiner i nogle vinduer og gulvtæpperne var meget slidte og der var lagt mange små måtter så dørerne ikke kunne lukkes
Huset ligger fantastisk og har god plads i stue, køkken og bad… Desværre var der mangel på vedligehold af især terrasser bag huset.
Gamle beskidte tæpper. Der er IKKE tre selvstændige soveværelser! Der er to soveværelser, det ene med gennemgang til et køjerum med korte senge. Dobbeltsengen er meget smal! Terrassen bagved huset var fuld af ukrudt og meget gamle havemøbler-ikke et sted man havde lyst til at sætte sig! Køkkenudstyr trænger til en opgradering (spækbrætter, køkkenknive m.m.)! Skydedøren i havestuen kan ikke åbnes! Da vi kom til sommerhuset, var ejerne IKKE færdige med rengøringen til tiden!!
Desværre regnede det ind i stuen. Ebeltoft vig har en helt perfekt placering - skønt område.
Lidt slidt sommerhus, men indeholdt det man skulle bruge og en fantastisk udsigt.
Lidt slidt sommerhus, men indeholdt det man skulle bruge og en fantastisk udsigt.
Misligholdt udendørsområde, det trak meget ned på helhedsindtrykket, ville ikke leje huset igen
Det er ærgerligt at man skal igennem et værelse for at komme ind til det 3. Soveværelse. Vi var 3 par og det ene hold måtte sove i stuen for ikke at forstyrre de andre om natten. Der er skøn udsigt, men husene ligger meget tæt. Der er en fin brugbar terrasse, men grunden er ikke særligt brugbar iøvrigt da den er så skrå.
Selve sommerhuset incl udsigt er fin - udenoms området trænger til en kærlig hånd.En elinstallatør vil nok være en god ting indefor.
Har ligeledes svaret Feline Holidays. Husets udendørs-arealer trænger virkelig til “en kærlig hånd” Ukrudt, græs og maling/udskiftning af træværk v garage. Det skæmmer lidt for husets fantatiske beliggenhed. Desuden synes vi IKKE det er I ORDEN, at man tillader sig, at SLÅ GRÆSSET i UDLEJNINGS-PERIODEN. Vi var på udflugt - imens det blev slået. Men kunne ligeså godt være kommet hjem, eller nydt solen på terraessen. Om ikke andet kunne man lige have ringet til mig, og sagt om det var i orden. Har trods alt betalt for lejemålet.
Selve sommerhuset var rigtig fint og godt udnyttet, men vedligeholdelsen af fliseterrasserne omkring huset var meget mangelfuld (fyldt med høj græs og ukrudt og vi brugte dem ikke af samme grund) ligesom man i forhold til fotos på nettet havde fjernet en hæk så man ikke længere var ugenert fra den dejlige træterresse og gjorde den lidt skrånende have uegnet til boldspil da bolde ville trille over til den lavere liggende nabo konstant. Et plus at der var mange tv kanaler. Det var ikke anført på nettet. Forslag: Opdater billederne på nettet i forhold til manglende hæk. Reetabler hæk eller plankeværk mod nabo og vedligehold flisebelægninger så er det helt klart et genvalg 🙂 ellers desværre ikke.