Ældre sommerhus beliggende i det dejlige, naturskønne område Fuglslev og kun 10 minutters kørsel fra Ebeltoft samt tæt ved Ree Park og Skandinavisk Dyrepark. Huset ligger lige ud til markerne, hvor man kan se hestene græsse. På grunden er der bålplads, der indbyder til snobrødsbagning. Til huset hører 2 terrasser med havemøbler og grill, hvor solen kan nydes hele dagen. Huset har en hyggelig stue med brændeovn, TV med danske og tyske kanaler, samt lille spiseafdeling og loft til kip. I forbindelse med stuen ligger køkkenet med komfur med 4 kogeplader, bageovn, emhætte samt opvaskemaskine. Ældre, men pænt badeværelse med bruseniche. Husets sovepladser fordeler sig på 2 gode soverum: 1 med dobbeltseng, 1 med 2 enkeltsenge.Internet.
Rigtig hyggeligt hus, med meget personlighed. Dog lidt koldt hus. Hyggeligt med heste, som vi kunne fodre.
Lærkevej 25 - et lidt slidt sommerhus, men med en skøn beliggenhed og tip top udstyret med diverse - bl.a. super opvaskemaskine, ok komfur og tv / radio + it-muligheder ( WiFi ). Fremhæves skal de fremragende muligheder for miljøvenlig opvarmning - brændeovn, varmepumpe og solcelleanlæg - fantastisk. Desuden en supergod seng med lækker topmadras - af stor betydning for seniorer med dårlig ryg :-)! Især badeværelset fremstår slidt, fungerer dog ok. Men dejligt, at det kan lade sig gøre at leje et sommerhus til et mindre antal på personer, så man ikke er nødt til at booke et til 6 personer eller mere, når man kun er en eller to. Det skal I have ros for!
Skønt område, dejlig have, fint gammelt sommerhus.
Ganske udmærket 🤣👍