Nu kan I leje Glads Mølles i alt 400 velindrettede kvadratmeter med plads til 22 personer og bo på en af Femmøllers legendariske fem vandmøller, som er nænsomt og smukt restaureret og beliggende på stor grund ved Mølleåen med egen lille sø. Ejendommens oprindelige udtryk og atmosfære er bevaret hele vejen igennem, lige fra loftsbjælkerne og de flotte plankegulve til de smukke, gamle døre og vinduer. Her får I en oplevelse af de sjældne i nogle helt enestående omgivelser og med alt i moderne komfort, hvad enten I vil holde familiefest eller ferie flere familier sammen.
Hovedlængen med den flotte dobbeltdør er på 180 kvm og har plads til 10 personer. Her er lige som i resten af ejendommen gennemført indrettet og møbleret med en smagfuld blanding af gammelt og nyt. I den store, lyse stue samles man om den originale, murede kamin med brændeovnsindsats, og her er desuden spiseplads til 10 personer. Det store og praktiske køkken har keramisk komfur med ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Huset rummer 10 sovepladser fordelt på 2 store, dejlige soveværelser i stueplan med dobbeltseng, og på 1. sal ligeledes 2 soveværelser med dobbeltseng foruden opholdsstue med dobbelt sovesofa.
Ferielejligheden på 1. sal i det gamle møllehus rummer dejlig, lys stue med spiseplads til 6 personer samt hyggeligt og bekvemt sofamøblement. I åben forbindelse med stuen ligger det nye, veludstyrede køkken med keramisk komfur, indbygningsovn, køleskab, fryser, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Lejligheden råder over 6 sengepladser fordelt på 2 lyse og rummelige soveværelser med dobbeltseng samt 1 værelse med køjeseng. Velindrettet, godt badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. I stueetagen ligger Munkestuen, en lys og dejlig spise-/festsal med spiseplads til 22 personer samt køkkenfaciliteter og badeværelse.
Møllens anden længe rummer endnu en lys og skøn ferielejlighed. Fra entréen er der indgang til den store stue med to dejlige sofaafdelinger samt brændeovn. Den hyggelige spiseafdeling har plads til 6 personer og ligger i åben forbindelse med godt, rummeligt køkken med keramisk komfur med ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Huset har 1 stort, godt soveværelse med dobbeltseng, 1 værelse med køjeseng samt dobbelt sovesofa i stuen, i alt 6 sovepladser. Velindrettet og regulært flisebadeværelse med bruseniche og vaskemaskine.
Alle tre ferielejligheder har TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler, internetadgang samt barneseng og højstol til de mindste gæster. Desuden er der enten terrasse eller altan med gode havemøbler, liggestole, parasol og grill. Til ejendommen hører også en robåd med redningsveste, som man på eget ansvar kan benytte på den 1,5 meter dybe møllesø.
Femmøller ligger lidt gemt inde i selve ”bjergene” men i kort afstand til såvel Femmøller Strand som Ebeltoft. Byens tidligere badehotel fra 1909, der i dag fungerer som efterskole, markerer den første turisme i Ebeltoft-området, hvis mål i høj grad var naturoplevelserne i Mols Bjerge. Den populære vandresti, Den italienske sti, er en del af ruterne i Nationalparken og starter for enden af Glads Mølles grund.
Dejligt sted, egnet for alle generationer. Naturen lige udenfor.
Ikke børnevenligt da det ligger lige ud til lettere trafikeret vej og i baghaven ligger søen. Men et pragtfuldt sted til familie-træf, idet der er plads til både privatliv og til fælleshygge.
Synes faktisk det er et rigtig hyggeligt sommerhus. Men det er rigtig ærgerligt at det lugter så fælt af kloak i B (der hvor vi havde mulighed for at samles alle og spise sammen. (Munkestuen) Vi ville faktisk gerne leje det igen næste år, men denne oplevelse af så grim en lugt, gjorde desværre at vi ville se om vi kunne finde et andet hus. Øv Øv Øv
dejligt sted
Der manglede børnesenge og høje stole, og græsset var ikke slået. Og der var luftfriskere i mange rum - der var flere med allergi, hvilket er problematisk. Ellers fint
Super lækkert hus med mange muligheder.
Vi havde et rigtig dejligt ophold, hvor vi også var heldige med vejret - flot forårsvejr..
På denne årstid er der lidt fugtigt.
Helt fantastisk dejlige lejligheder, meget hyggeligt 🤗