Tæt på en skøn badestrand, finder man dette hyggelige og velholdte feriehus. Her finder man en skøn og velindrettet stue med brændeovn og varmepumpe. I forbindelse med stuen ligger det hyggelige køkken med b.la. opvaskemaskine og en hyggelig spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til en virkelig skøn og møbleret udestue. Husets sovepladser finder man i tre soveværelser, heraf et værelse med to enkelt senge, et værelse med en køjeseng samt et værelse med dobbeltseng. Pænt badeværelse med bruseniche. Til de små feriegæster er der høj stol og en barneseng. Der er internet i huset og tv foregår via streaming.
Huset er beliggende på en skøn og velplejet grund med stor græsplæne, velegnet til leg og boldspil og med et bålsted. Der er ca 80 m2 nylavet terrasse med havemøbler og grill. Til lystfiskeren er der fiskerenseplads
Elsegårde Strand er præget af skøn natur med udsigt til øen Hjelm og den imponerende klint Jernhatten. Stranden er en blanding af sand og sten, dog mest sand. Det er et interessant område for lystfiskere, og det er let at sætte sin medbragte båd i vandet. Her er masser af muligheder for dejlige vandre- og cykelture, og kun få kilometer til Ebeltoft med den atmosfærefyldte gamle bydel, flere seværdigheder og gode indkøbsmuligheder.