Ældre, løbende moderniseret og virkelig rummeligt feriehus på opvokset naturgrund i det eftertragtede Vibæklund i det nordlige Ebeltoft. Huset har to store træterrasser, den ene delvist overdækket, med havemøbler, liggestole, parasol og grill. Desuden er der carport og et aflåseligt skur.
Den store glaskarnap med udgang til terrasse giver både ekstra plads og masser af lys til den indbydende stue, som rummer spiseafdeling til 6 personer, dejlig hjørnesofa samt lænestole, brændeovn, TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler samt radio. Det store, nye og velindrettede køkken ligger i åben forbindelse med stuen og har keramiske kogeplader, indbygningsovn, køle-/fryseskab, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Husets tre lyse og og rummelige soveværelser har alle dobbeltseng, i alt 6 sovepladser, og fra to af dem er der udgang til terrasse. Lækkert badeværelse med gulvvarme, bruseniche og spabad. Der er internetadgang.
Her bor man i gåafstand til både bymidten og den børnevenlige sandstrand ved Ebeltoft Vig, hvor man kan nyde de smukke solnedgange over Mols Bjerge. Man er midt i områdets skønne natur og samtidig tæt på den atmosfærefyldte gamle bydel med de toppede brosten, gode indkøbsmuligheder og et væld af oplevelser og aktiviteter, hvad enten man er til strandliv, fiskeri, golf eller vandre- og cykelture.
Et dejligt sommerhus , med mange hygge kroge i haven, huset er godt indrettet og har så meget atmosfære med hygge lys og dejlig stemning Ligger meget centralt både til vandet og byen Kan varmt anbefales
Super dejligt hus, hvor der var lige hvad der skulle være i skuffer og skabe i køkkenet. Mens skuffer og skabe på badeværelse og værelser var tomme, hvilket gjorde opbevaring af bagagen dejligt nemt under hele opholdet.