Ældre, velholdt og familievenligt feriehus, centralt beliggende på hyggelig naturgrund i Boeslum Bakker i udkanten af Ebeltoft. Her er kun få kilometer til dejlige badestrande og et kølleslag til Ebeltoft Golfklubs smukt kuperede baner. Dejlig, afskærmet og sydvendt træterrasse med havemøbler, liggestole, parasol og grill. På grunden findes sandkasse til de mindste, og der er 250 meter til god legeplads.
Huset fremstår lyst og indbydende med stor stue i åben forbindelse med køkken og med udgang til terrasse og have. Her er spiseplads til 6 personer, brændeovn samt fjernsyn med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler. Nyere køkken med god arbejdsplads og indrettet med keramisk komfur med ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. Huset råder over 3 gode soveværelser, 2 med dobbeltseng og 1 med dobbelt sovesofa, i alt 6 sovepladser. Fint og rummeligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Der er internetadgang.
Boeslum Bakker ligger i ”smørhullet” mellem Ebeltoft med sine smukke, gamle huse, toppede brosten og dejlige sandstrand ud til Ebeltoft Vig, og Kattegats flotte kyststrækninger og strande. Her er man inden for rækkevidde af både gode indkøbsmuligheder og et væld af oplevelser og aktiviteter, hvad enten man er til strandliv, fiskeri, golf eller vandre- og cykelture.
Dejligt sommerhus og skønt område. Det ville have været rart med en sti ind til byen. Måske der var det, men det lykkes os ikke at finde. Rengøringen i huset da vi kom, kunne have været bedre. Prøv at flytte sengene engang 🤭
Synes, der mangler eftersyn af sommerhuset, lamper der ikke virker i stuen, når man så vil prøve og kigge på den, slår den gnister og slår relæet. Gulvet, knirker på vejen ind til soveværelset, skal nok kigges efter. Synes, der lugtede meget indelukket da vi ankom, så hvis der nogle som en er på kontrol skulle, man måske luftet lidt ud, inden mange lejer det ud igen, hvis det har stået stille, da et træhus som dette ellers godt, kan komme til at lugte noget indelukket.