Virkelig dejlig luksuslejlighed i to plan ved Hotel Ebeltoft Strand beliggende i 1. række med fuld udsigt over Ebeltoft Vig. Her bor I 20 meter fra børnevenlig badestrand med badebro og to minutters gang fra bymidten i Ebeltoft. Lejligheden har vestvendt, delvist overdækket fliseterrasse samt overdækket udsigtsaltan med gode havemøbler, liggestole, parasol og grill.
Fra entreen går man ind i veludstyret køkken i åben forbindelse med lys og dejlig spisestue med spiseplads til 4 personer og udgang til terrassen. Køkkenet har keramiske kogeplader, indbygningsovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. På 1. sal finder man en hyggelig opholdsstue med udgang til den skønne, overdækkede altan. Stuen har muret pejs med brændeovnsindsats, radio samt fladskærms-TV med chromecaster – bemærk, at der ingen kanaler er tilkoblet, alt indhold skal streames fra PC eller andet medie. Husets 4 sovepladser fordeler sig på 1 værelse i stueplan med 2 enkeltsenge og 1 soveværelse på 1. sal med dobbeltseng. Lækkert badeværelse med brusekabine, 1-pers. spa og sauna samt gæstetoilet, vaskemaskine og tørretumbler, begge vådrum med gulvvarme. Til de mindste er der barneseng og barnestol. Internetadgang.
Beliggende lige ud til Ebeltoft Vig og dejlig badestrand, med udsigt til solnedgang over Mols Bjerge og i gåafstand til både den gamle bymidte og indkøbsmuligheder kan man ikke bo smukkere og mere centralt i Ebeltoft. Her kan I opleve byens særlige charme på helt tæt hold, samtidig med at I er tæt på den skønne, omliggende natur og de mange børnevenlige badestrande. Området byder på et væld af seværdigheder og mulighed for snart sagt alle slags aktiviteter til lands og til vands.
Det er et dejligt hus med fantastisk udsigt. Indretningen er god, men nogle ting kunne trænge til en opdatering.
Super skøn by
Fantastisk veludstyret med alle fornødenheder. Velholdt og elegant møblement. Roligt område. Alt i alt perfekt!