Ældre, moderniseret og meget velholdt feriehus beliggende tæt på børnevenlig strand og med skøn udsigt over Kattegat. Dejlig, delvist overdækket sydvestvendt træ-/fliseterrasse med havemøbler, liggestole, parasol og grill. Desuden er der bålplads, sandkasse og legeredskaber på grunden.
Hyggelig og velmøbleret opholdsstue med god spiseafdeling til 4 personer, TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler, stereoanlæg med CD samt radio. I åben forbindelse med stuen er der godt køkken med keramisk komfur med ovn, mikrobølgeovn og køleskab med lille separat fryser. Nyere badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Praktisk, stort indgangsparti med vaskemaskine samt mulighed for opbevaring af sko og overtøj. Husets sovepladser fordeler sig på 3 gode soverum: 1 med 2 enkeltsenge og 2 med hver 1 enkeltseng. Internetadgang.
Et virkelig dejligt sommerhus i et område med mange aktivitetsmuligheder. Holme/Dråby Strand er præget af skøn natur med udsigt til øen Hjelm og den imponerende klint Jernhatten. Det er et interessant område for lystfiskere, og det er let at sætte sin medbragte båd i vandet. Jernhatten hæver sig 49 stejle meter over havets overflade, og en vandretur langs Kattegat er en smuk naturoplevelse. Klinten på 266 ha er fredet, og der er en afmærket vandresti.
Der var hvad man skulle bruge i huset