Afrejse

Lejemålet slutter på afrejsedagen med nøgleaflevering kl. 9.30 ved bestilt rengøring og kl. 10.30 ved egen rengøring.
Ved afrejse uden for vores åbningstider afleveres nøgle og forbrugsblanket i brevsprække i indgangsdøren.
For husene på Norddjursland gælder det, at forbrugsblanket skal efterlades godt synligt i huset, samt at nøglen skal afleveres i nøgleboksen igen.

Forbrugsafregning 
Betaling for strøm, vand og andet forbrug sker samtidig med nøgleaflevering efter Ebeltoft Feriehusudlejnings gældende priser. Vi gør opmærksom på, at forbruget ikke kan modregnes indbetalt depositum. Ved afrejse uden for vor åbningstid bedes I venligst aftale nærmere inden afrejsen. I forbindelse med aflæsning af el-måleren gøres opmærksom på, at alle tal på el-måleren er fulde kilowatt og derfor skal medtages.

Alt efter årstid ligger energiforbruget i huse med swimmingpool fra ca. kr. 1.500,00, og i huse med spabad og sauna fra ca. kr. 500,00. Energiforbruget vil dog i alle tilfælde kunne variere alt efter antal beboere og brug af elektrisk udstyr.
Vi anbefaler i øvrigt at kontrollere energiforbruget i løbet af lejeperioden for at undgå overraskelser ved afregning.

Rengøring
Huset skal, hvis der ikke bestilles rengøring, efterlades opryddet og rengjort. Se A-Z info - rengøring.

Rengøring kan mod betaling bestilles på vores kontor (bestilling senest 2 dage inden afrejse) - husk dog venligst, at rengøring af køkkenredskaber og tømning af opvaskemaskine ikke er omfattet af en bestilt rengøring.

Vil I bestille en rengøring, så ring til os på 8634 3344 eller skriv til info@ebeltoft-feriehusudlejning.dk.

HUSK - har I et favorithus til næste års ferie, kan I booke det på kontoret under opholdet eller ved afrejse. Afhængig af tidspunktet tages forbehold for evt. pris- og sæsonkalenderændringer samt evt. ændringer i husbeskrivelsen.