Aktiv familieferie med masser af oplevelser

På Djursland bor I midt i noget af Danmarks mest enestående og vilde natur, som indbyder til et væld af udendørs aktiviteter. Hvis I skal af sted hele familien, er det oplagt at vælge Djursland som destination. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper og rig mulighed for at få brændt noget energi af og på samme tid opleve skøn natur.

Find børnenes drømmehus!

Strand, strand og strand

Djursland - et familieparadis

På Djursland finder du nogle af de fineste og mest børnevenlige badestrande. Hele området byder på ideelle muligheder for aktiviteter til vands, lige fra vind- og kitesurfing til kajaksejlads. Eller køb et fisketegn hos os og udnyt de gode fiskemuligheder langs vores smukke kyster. Snyd heller ikke jer selv for en sejltur med veteranskibet Skødshoved, hvor I både får spændende historier om Kalø Slotsruin, de gamle gravhøje og farvandets luner, og med stor sandsynlighed oplever både sæler og marsvin.

Spring på cyklen eller hesteryggen!

I kan fx opleve Nationalpark Mols Bjerge til fods, på cykel eller hesteryg – her er fantastiske vandre- og cykelruter, guidede ture, og mulighed for ridning på islandske heste. I kan også leje cykler gennem Ebeltoft Feriehusudlejning.

Mange sjove attraktioner

Hvis I får lyst til at skifte den smukke natur ud med en anden form for oplevelse, så er der også en række andre attraktioner som Djursland er kendt for. Tag f. eks. en dag i Danmarks største forlystelsespark, Djurs Sommerland, oplev de vilde dyr på en togtur i Ree Safaripark, eller kom helt tæt på hajerne i Kattegatcenteret. Uanset hvad vejrudsigten byder på, kommer I aldrig til at kede jer på jeres sommerhusferie.